Korsettet

D. 19 april 2017 fik jeg mit korset. Mit er af den type, der hedder et Providence-korset.
Korsettet skulle sikre, at min ryg ikke blev mere skæv, indtil jeg var fuldt udvokset. Den første nat jeg sov med det, gik det ikke så godt. Det var ubehageligt at ligge med noget der pressede og gjorde ondt, og jeg endte med at tage det af efter en time. Dagen efter gik det lidt bedre, men jeg kunne stadig ikke sove med det på hele natten. Efter en uge kunne jeg sove en hel nat med det på. Jeg har heldigvis et godt sovehjerte, så det var ikke så svært og udfordrende som jeg havde frygtet.
I starten tænkte jeg, at jeg aldrig kunne sove med mine venner igen, fordi jeg skulle have mit korset på. Men det var overhovedet ikke et problem. Mine venner vidste godt, at min ryg var skæv, og at jeg skulle sove med natkorset. De var meget forstående, og jeg har sovet med dem utallige gange.
Faktisk blev jeg så vant til at sove med korset på, at da jeg ikke skulle sove med det på, fordi jeg skulle have taget et røntgen billede, kunne jeg ikke falde i søvn. Det var blevet mit eget trygge skildpaddeskjold. Billederne herunder viser hvordan jeg fik det lavet. Det er hos en bandagist i Kolding. Hende, der lavede det hedder Lena og hun var vildt sød. 





Her er bandagisten Lena ved at tage mål til mit korset. Jeg ligger på en briks,
hvor der er nogle skinner langs min side.
Lena sætter nogle pinde ned i skinnens huller og kan derved beregne størrelsen og det præcise tryk, der skal være i korsettet.
Intet af det gjorde ondt eller var det mindste ubehageligt.










Kommentarer