Efter operationen, dag 6

Så blev det mandag, og det er nu en uge siden jeg blev indlagt. Sikke meget der kan ske på bare en uge. Den har på en måde gået meget hurtigere end jeg havde forventet, men til tider har den også været ubeskrivelig lang. Når jeg tænker tilbage, så synes jeg det er utroligt at jeg for en uge siden, tog mit korset på for sidste gang og var vildt spændt på den kommende tid.

Fyssen kom ind i dag, hun har ikke været der siden lørdag morgen. Det er over de sidste par dage jeg virkelig er kommet op, og sidst hun så mig, havde jeg det ikke mega godt. Hun blev derfor meget glad og overrasket, da jeg selv satte mig op og gik ud på gangen. Jeg prøvede også at gå op og ned af trapper. Jeg kunne godt mærke at min krop skulle bruge mange kræfter, og den føltes helt tung. 

Jeg fik taget røntgenbillede og klinisk foto i dag. De bruger de kliniske fotos til dokumentation og for at kunne se før-og efter billeder. Min mor kørte mig rundt i en kørestol, det var sjovt! Det var ret hårdt at stå op og få taget røntgenbillede, jeg skulle stå med hænderne over hovedet, og det strammede omme i ryggen. Til klinisk foto så jeg mit spejlbillede, og opdager at jeg står ret skævt. Jeg tænkte straks at operationen ikke har virket, og jeg skulle igennem det her trælse forløb igen. Da der var stuegang og en læge kom forbi, spurgte jeg om det var noget de havde set før. Han forklarede, at det er fordi kroppen skal vænne sig til at være ret, men at det godt kan være jeg er blevet skæv længere nede nu. Irriterende! Men jeg giver det tid, og så skulle det forhåbentligt rette sig op. 



Ellers så har mor og jeg set film, spillet og sumpet i dag. 



I morgen kommer Stig forbi, og så må jeg tage hjem! yes

Kommentarer

Anonym sagde…
Sikke en historie. Jeg tager den i små bidder da min datter skal sådan et forløb igennem. Vi har ikke vænnet os til tanken endnu.
Hvordan så du ud inden operation bagfra ?
Hvordan har du det nu?
Min datter er en sensitiv pige og hun føler smerte på en helt anden måde. Jeg frygter alt det hun skal igennem og hun vil være lige så stærk som dig.
Har du nogle gener efter ?

Sejt gået Frederikke og tak for din historie