En uge hjemme
Idag, tirsdag d. 20 november, er det en uge siden jeg kom hjem, og to uger siden jeg blev opereret. Vildt.
Den sidste uge har været ensartet. Når jeg tænker tilbage, er dagene smeltet sammen, fordi jeg lavede stort set det samme hver dag. Læse, ligge med iPad, spise, sove.
Heldigvis har der været afbræk i løbet af ugen. I lørdags kom min far for at se til mig. Han blev meget overrasket, da det var mig der åbnede døren, da han ikke havde set mig oppe endnu. Han synes ligesom alle andre (inklusiv mig selv) jeg var hurtigt til at komme mig oven på operationen. Mens min far var på besøg, kom en af mine veninder med en bærepose fyldt med snoller og chokolade. Det var fra min kontaktgruppe fra 10. klasse, jeg havde overhovedet ikke forventet det, og blev mega glad!
Der kom også to buketter blomster i løbet af ugen, en fra min papmor og en fra min farmor og faster, så sødt af dem! De er virkelig flotte og når jeg kigger på dem bliver jeg meget taknemmelig for min familie.
Min mor og jeg har også hygget os. I dag så vi den sidste Maze Runner film, vi så de to andre på sygehuset. Det er hyggeligt at have alene tid med min mor. Jeg har aldrig prøvet at være alene med hende så lang tid, som vi har været igennem hele forløbet her. Der er mange, der spørger om vi ikke bliver trætte af hinanden, men der kan jeg helt klart svare nej. Jeg har også været meget sammen med min storesøster efter jeg kom hjem, jeg har savnet hende.
Min veninde Nanna kom forbi i dag. Selvom jeg lige har sagt jeg ikke er træt af min mor, så er det altså rart at snakke med nogen andre. Det var rigtig dejligt at se hende igen, og at hun så mig mere frisk end da jeg var indlagt.
Det eneste operations relaterede problem der har været i den her uge er, at min mave gik i stå da vi kom hjem. Jeg var ikke ordentligt på toilet i seks dage, og det kunne godt mærkes. Min far købte husk-piller til mig, og jeg tror det var dem der fik den igang igen.
Lige til sidst vil jeg vise mine før og efter røntgenbilleder. Det er tydeligt min øverste del af ryggen er helt lige. Den nederste del var blevet skubbet ud til siden, hvilket jeg godt kunne se og blev forskrækket over. Lægerne siger, det gerne skulle rette sig automatisk over tid, heldigvis.
Jeg er begyndt at tappe ud af mine morfinpiller, det går rigtig godt og jeg har stadig ikke smerter. I starten tog jeg 20 mg om dagen, nu tager jeg 10 mg. Det gør ikke ondt, men jeg kan mærke min ryg mere og mere. Det er en underlig fornemmelse, fordi jeg kan godt mærke, at der er noget i min ryg.
Den sidste uge har været ensartet. Når jeg tænker tilbage, er dagene smeltet sammen, fordi jeg lavede stort set det samme hver dag. Læse, ligge med iPad, spise, sove.
Heldigvis har der været afbræk i løbet af ugen. I lørdags kom min far for at se til mig. Han blev meget overrasket, da det var mig der åbnede døren, da han ikke havde set mig oppe endnu. Han synes ligesom alle andre (inklusiv mig selv) jeg var hurtigt til at komme mig oven på operationen. Mens min far var på besøg, kom en af mine veninder med en bærepose fyldt med snoller og chokolade. Det var fra min kontaktgruppe fra 10. klasse, jeg havde overhovedet ikke forventet det, og blev mega glad!
Der kom også to buketter blomster i løbet af ugen, en fra min papmor og en fra min farmor og faster, så sødt af dem! De er virkelig flotte og når jeg kigger på dem bliver jeg meget taknemmelig for min familie.
Min mor og jeg har også hygget os. I dag så vi den sidste Maze Runner film, vi så de to andre på sygehuset. Det er hyggeligt at have alene tid med min mor. Jeg har aldrig prøvet at være alene med hende så lang tid, som vi har været igennem hele forløbet her. Der er mange, der spørger om vi ikke bliver trætte af hinanden, men der kan jeg helt klart svare nej. Jeg har også været meget sammen med min storesøster efter jeg kom hjem, jeg har savnet hende.
Min veninde Nanna kom forbi i dag. Selvom jeg lige har sagt jeg ikke er træt af min mor, så er det altså rart at snakke med nogen andre. Det var rigtig dejligt at se hende igen, og at hun så mig mere frisk end da jeg var indlagt.
Det eneste operations relaterede problem der har været i den her uge er, at min mave gik i stå da vi kom hjem. Jeg var ikke ordentligt på toilet i seks dage, og det kunne godt mærkes. Min far købte husk-piller til mig, og jeg tror det var dem der fik den igang igen.
Lige til sidst vil jeg vise mine før og efter røntgenbilleder. Det er tydeligt min øverste del af ryggen er helt lige. Den nederste del var blevet skubbet ud til siden, hvilket jeg godt kunne se og blev forskrækket over. Lægerne siger, det gerne skulle rette sig automatisk over tid, heldigvis.
Jeg er begyndt at tappe ud af mine morfinpiller, det går rigtig godt og jeg har stadig ikke smerter. I starten tog jeg 20 mg om dagen, nu tager jeg 10 mg. Det gør ikke ondt, men jeg kan mærke min ryg mere og mere. Det er en underlig fornemmelse, fordi jeg kan godt mærke, at der er noget i min ryg.
Kommentarer