Hjemme igen
Det er nu onsdag morgen, jeg ligger i min egen seng og skriver det her, deter SÅ rart at være hjemme igen!
Vi tog afsted fra OUH tirsdag eftermiddag, efter en læge havde været forbi. Han sagde, at når jeg kom til kontrolcheck om tre måneder, så skulle min nederste del af ryggen meget gerne have rettet sig op. Jeg fik også fjernet plasteret bag på, og fik for første gang set arret. Efter plasteret kom af, strammede det ikke lige så meget når jeg bevægede mine arme.
Vi blev hentet af min papfar, i vores store bil. Fyssen havde sagt, at det var smart at lægge en plastikpose på sædet, så jeg kunne dreje nemmere. Det er ikke godt for ryggen at vride den, så jeg skal sørge for at mine knæ og min næse altid er samme vej.
Det gik godt med at komme ind i bilen, og endelig kunne vi køre hjem.
På hjemvejen kørte vi forbi et apotek i Vejle og hentede det medicin, jeg stadig skal tage.
2 Pamol fire gange dagligt og 2 Contalgin 5 mg. (morfin) to gange dagligt. Vi stoppede også ind ved Vejle Sygehus, da fyssen havde bestilt nogle hjælpemidler til mig: Badebænk, sengeforhøjere (klodser til at sætte under sengen), toiletforhøjer og en smart gribetang til at samle ting op fra gulvet med, for jeg kan ikke bukke mig endnu.
Da vi kom hjem blev vores hund meget glad, og hoppede op for at sige hej. Jeg kunne desværre ikke bøje mig ned til ham, og alle var meget nervøse for om han væltede mig. Men det hele gik så fint.
Jeg fik lov til at vælge, hvad vi skulle have til aftensmad. Mit valg faldt på Pasta Carbonára med hvidløgsflutes. Efter en uge med hovedsageligt brun sovs og kartofler, trængte jeg lige til noget andet. Men faktisk var hospitalsmaden bedre, end jeg havde forventet.
Efter aftensmad gik jeg i bad, og så så jeg 'Landmand søger kærlighed'. Jeg kom til at tænke på, da jeg lå på intensiv, og mor og jeg så det på et lille kassefjernsyn. Der er sket meget siden da!
I nat sov jeg for første gang i lang tid med min egen dyne og pude!
Så som man siger, ude godt, men hjemme bedst. For som vi også sagde til sygeplejerskerne, så har de passet så godt på os. De var allesammen meget venlige og hjælpsomme, og jeg følte mig meget tryg gennem hele forløbet. Men det er altså så dejligt at være hjemme igen!
De næste mange dage skal jeg bare komme mig stille og roligt. Jeg skal gå små ture, bevæge mig rundt i huset, hvile ryggen, lave fys-øvelser, hygge mig, have besøg af venner og sådan nogle ting.
Vi tog afsted fra OUH tirsdag eftermiddag, efter en læge havde været forbi. Han sagde, at når jeg kom til kontrolcheck om tre måneder, så skulle min nederste del af ryggen meget gerne have rettet sig op. Jeg fik også fjernet plasteret bag på, og fik for første gang set arret. Efter plasteret kom af, strammede det ikke lige så meget når jeg bevægede mine arme.
 |
| Mor har pakket vores ting og nu venter vi på at blive hentet. Jeg ser for sidste gang ud på den fine udsigt fra 7.etage |
 |
| Sådan ser såret ud uden plaster. Jeg kan ikke selv se det godt nok i spejlet, så mor tager hver dag billeder af det, så jeg kan følge med. Huden på min ryg er rød og lidt irriteret af plasteret, men det er allerede blevet bedre. |
Det gik godt med at komme ind i bilen, og endelig kunne vi køre hjem.
 |
| Farvel OUH og tak for rigtig god behandling. Håber ikke vi ses igen :) |
 |
| The Dream-Team fra stue 2 siger farvel til sygehuset |
 |
| Er lidt spændt på at skulle køre helt fra Odense til Jelling, men det gik så fint. Jeg lagde ryglænet så langt tilbage at jeg næsten lå ned, mens vi kørte. |
 |
| Hej Jylland! |
På hjemvejen kørte vi forbi et apotek i Vejle og hentede det medicin, jeg stadig skal tage.
2 Pamol fire gange dagligt og 2 Contalgin 5 mg. (morfin) to gange dagligt. Vi stoppede også ind ved Vejle Sygehus, da fyssen havde bestilt nogle hjælpemidler til mig: Badebænk, sengeforhøjere (klodser til at sætte under sengen), toiletforhøjer og en smart gribetang til at samle ting op fra gulvet med, for jeg kan ikke bukke mig endnu.
Da vi kom hjem blev vores hund meget glad, og hoppede op for at sige hej. Jeg kunne desværre ikke bøje mig ned til ham, og alle var meget nervøse for om han væltede mig. Men det hele gik så fint.
Jeg fik lov til at vælge, hvad vi skulle have til aftensmad. Mit valg faldt på Pasta Carbonára med hvidløgsflutes. Efter en uge med hovedsageligt brun sovs og kartofler, trængte jeg lige til noget andet. Men faktisk var hospitalsmaden bedre, end jeg havde forventet.
Efter aftensmad gik jeg i bad, og så så jeg 'Landmand søger kærlighed'. Jeg kom til at tænke på, da jeg lå på intensiv, og mor og jeg så det på et lille kassefjernsyn. Der er sket meget siden da!
I nat sov jeg for første gang i lang tid med min egen dyne og pude!
Så som man siger, ude godt, men hjemme bedst. For som vi også sagde til sygeplejerskerne, så har de passet så godt på os. De var allesammen meget venlige og hjælpsomme, og jeg følte mig meget tryg gennem hele forløbet. Men det er altså så dejligt at være hjemme igen!
 |
| Morgenmad hjemme onsdag morgen. Jeg sidder godt i 'Oldemors stol', fordi den har høj ryg og armlæn |
De næste mange dage skal jeg bare komme mig stille og roligt. Jeg skal gå små ture, bevæge mig rundt i huset, hvile ryggen, lave fys-øvelser, hygge mig, have besøg af venner og sådan nogle ting.
Der er stadig mange ting, jeg har brug for hjælp til, så det er dejligt at mor er hjemme ved mig.
Kommentarer