Opvågningen
Jeg vågnede stille og roligt op på intensiv.
Jeg har senere fået at vide, at jeg vippede med mine fødder og sagde "se jeg kan bevæge mine fødder!" Det kan jeg overhovedet ikke huske noget af. Jeg var meget rundt på gulvet, og spurgte flere gange om hvor jeg var, om jeg allerede var færdig, hvad dag det var, og så lige igen om, hvor jeg var henne. Min tidsfornemmelse var helt væk, og jeg følte at jeg kun havde lukket øjnene i to minutter.
På billedet her ser jeg temmelig baldret ud, men jeg husker det egentligt som om jeg havde det bedre, end jeg ser ud på billedet.
Min mor gav mig vand med en svamp på en pind, det var dejligt at få noget koldt i munden og ned i maven.
Efter de to timer hvor jeg skulle ligge helt fladt på ryggen, kom jeg lidt op og sidde, og fik taget ilt-slangen ud af næsen. Jeg havde en helt masse slanger koblet til mig, men dem mærkede jeg egentligt ikke så meget til. Jeg kunne godt mærke det strammede omme i min ryg, men det gjorde ikke rigtig ondt.
Så kom Stig ind for at tjekke op på mig. Han fortalte at han kun havde brugt 10 skruer og to stave. Jeg blev ret overrasket, da jeg havde forventet, at jeg skulle have 20 skruer opereret ind. Han fortalte også det kun tog fem timer, og ikke de syv-otte han havde troet. Færre skruer = kortere operationstid. Jeg blev meget lettet over at høre hvor godt det hele var gået, og især blev jeg glad for at han brugte færre skruer, da jeg synes 20 lød som ret mange.
Jeg var ret klar i hovedet, og fik også spist lidt aftensmad. Jeg har læst mange skoliosehistorier, hvor den nyopererede har kvalme og kaster op, men min mad blev heldigvis nede i maven. Især citronfromagen kørte godt ned.
Jeg blev vendt om på siden, så sygeplejersken kunne tjekke min ryg. Det gjorde ikke ondt, men det var ret ubehageligt at jeg kunne mærke det kateter de havde koblet til mig, mens jeg lå i narkose. Mest af alt er det ubehageligt, fordi jeg aldrig har mærket noget der føltes sådan, men ja jeg er i hvert fald ikke fan af kateteret.
Min mor og jeg har fulgt med i Landmand søger kærlighed, så derfor skulle vi da også se det nu. Hele opvågningen gik altså godt, og det var langt fra så slemt, som jeg havde regnet med. Jeg var rigtig klar i hovedet, og havde ingen smerter.
Jeg fik også sovet om natten. Jeg skulle dog tit have taget blodprøver og have Panodiler.
Inden jeg blev indlagt, havde jeg svært ved bare at sluge en halv pille, da jeg ikke særlig tit havde brug for at gøre det. Pillerne kørte heldigvis ned, jeg slugte dem bare halve. Jeg var rigtig træt, og jeg har heldigvis et godt sovehjerte, så jeg fik sovet seks timer den nat. Der var en sød sygeplejerske, der holdt øje med mig hele natten.
Om morgen skulle jeg så prøve at komme op og sidde. Jeg kom om på siden, og så blev det svært. Det var hårdt og jeg skulle bruge mange kræfter på at komme op og sidde. Da jeg var oppe på sengekanten blev jeg meget svimmel, det sortnede for mine øjne, og jeg kom hurtigt ned og ligge igen. Jeg fik en tår vand, og fik styr på vejrtrækningen. Så prøvede vi igen, den her gang gik det meget bedre. Jeg kom over og sidde i en stol. Her fik jeg spist morgenmad, og jeg vaskede selv min overkrop. Jeg fik også en ny skjorte på. Efter en time kunne jeg godt mærke jeg skulle ned og ligge igen. Ved frokosttid blev jeg kørt op på afdelingen (rygcenteret), da jeg, som de sagde nede på intensivafdelingen, havde det for godt til at være der :)
Følgende ting var 'koblet' på mig, da jeg vågnede:
1. Kateter, hvor mit tis løber ud i en pose. Idrk!
2. Et langt 'pico-plaster' på såret med en slange + pumpe, der suger fugt fra såret
3. Et dræn, der leder blod og væske fra såret gennem en slange og ned i pose
4. Et drop med morfin, tilkoblet en pumpe, så jeg kan trykke på en knap, hvis jeg får ondt og vil have ekstra.
5. Et drop med antibiotika (for at forebygge evt. infektion)
6. Væske
7. En dims på fingeren, der målte min puls
8. En dims, der målte mit blodtryk
9. Dimser til drop/venflon på oversiden af begge hænder
10. Iltslange i næsen
Bonusinfo fra min mor, der sover i en feltseng ved siden af min hospitalsseng er at posen med blod fra drænet (nr. 3) hænger lige ud for hendes ansigt, når hun ligger i sin seng. 'Man skulle have været vampyr', siger hun, når hun lægger sig til at sove.
Jeg har senere fået at vide, at jeg vippede med mine fødder og sagde "se jeg kan bevæge mine fødder!" Det kan jeg overhovedet ikke huske noget af. Jeg var meget rundt på gulvet, og spurgte flere gange om hvor jeg var, om jeg allerede var færdig, hvad dag det var, og så lige igen om, hvor jeg var henne. Min tidsfornemmelse var helt væk, og jeg følte at jeg kun havde lukket øjnene i to minutter.
 |
Min mor gav mig vand med en svamp på en pind, det var dejligt at få noget koldt i munden og ned i maven.
Efter de to timer hvor jeg skulle ligge helt fladt på ryggen, kom jeg lidt op og sidde, og fik taget ilt-slangen ud af næsen. Jeg havde en helt masse slanger koblet til mig, men dem mærkede jeg egentligt ikke så meget til. Jeg kunne godt mærke det strammede omme i min ryg, men det gjorde ikke rigtig ondt.
Så kom Stig ind for at tjekke op på mig. Han fortalte at han kun havde brugt 10 skruer og to stave. Jeg blev ret overrasket, da jeg havde forventet, at jeg skulle have 20 skruer opereret ind. Han fortalte også det kun tog fem timer, og ikke de syv-otte han havde troet. Færre skruer = kortere operationstid. Jeg blev meget lettet over at høre hvor godt det hele var gået, og især blev jeg glad for at han brugte færre skruer, da jeg synes 20 lød som ret mange.
Jeg var ret klar i hovedet, og fik også spist lidt aftensmad. Jeg har læst mange skoliosehistorier, hvor den nyopererede har kvalme og kaster op, men min mad blev heldigvis nede i maven. Især citronfromagen kørte godt ned.
Jeg blev vendt om på siden, så sygeplejersken kunne tjekke min ryg. Det gjorde ikke ondt, men det var ret ubehageligt at jeg kunne mærke det kateter de havde koblet til mig, mens jeg lå i narkose. Mest af alt er det ubehageligt, fordi jeg aldrig har mærket noget der føltes sådan, men ja jeg er i hvert fald ikke fan af kateteret.
Min mor og jeg har fulgt med i Landmand søger kærlighed, så derfor skulle vi da også se det nu. Hele opvågningen gik altså godt, og det var langt fra så slemt, som jeg havde regnet med. Jeg var rigtig klar i hovedet, og havde ingen smerter.
Jeg fik også sovet om natten. Jeg skulle dog tit have taget blodprøver og have Panodiler.
Inden jeg blev indlagt, havde jeg svært ved bare at sluge en halv pille, da jeg ikke særlig tit havde brug for at gøre det. Pillerne kørte heldigvis ned, jeg slugte dem bare halve. Jeg var rigtig træt, og jeg har heldigvis et godt sovehjerte, så jeg fik sovet seks timer den nat. Der var en sød sygeplejerske, der holdt øje med mig hele natten.
Om morgen skulle jeg så prøve at komme op og sidde. Jeg kom om på siden, og så blev det svært. Det var hårdt og jeg skulle bruge mange kræfter på at komme op og sidde. Da jeg var oppe på sengekanten blev jeg meget svimmel, det sortnede for mine øjne, og jeg kom hurtigt ned og ligge igen. Jeg fik en tår vand, og fik styr på vejrtrækningen. Så prøvede vi igen, den her gang gik det meget bedre. Jeg kom over og sidde i en stol. Her fik jeg spist morgenmad, og jeg vaskede selv min overkrop. Jeg fik også en ny skjorte på. Efter en time kunne jeg godt mærke jeg skulle ned og ligge igen. Ved frokosttid blev jeg kørt op på afdelingen (rygcenteret), da jeg, som de sagde nede på intensivafdelingen, havde det for godt til at være der :)
Følgende ting var 'koblet' på mig, da jeg vågnede:
1. Kateter, hvor mit tis løber ud i en pose. Idrk!
2. Et langt 'pico-plaster' på såret med en slange + pumpe, der suger fugt fra såret
3. Et dræn, der leder blod og væske fra såret gennem en slange og ned i pose
4. Et drop med morfin, tilkoblet en pumpe, så jeg kan trykke på en knap, hvis jeg får ondt og vil have ekstra.
5. Et drop med antibiotika (for at forebygge evt. infektion)
6. Væske
7. En dims på fingeren, der målte min puls
8. En dims, der målte mit blodtryk
9. Dimser til drop/venflon på oversiden af begge hænder
10. Iltslange i næsen
Bonusinfo fra min mor, der sover i en feltseng ved siden af min hospitalsseng er at posen med blod fra drænet (nr. 3) hænger lige ud for hendes ansigt, når hun ligger i sin seng. 'Man skulle have været vampyr', siger hun, når hun lægger sig til at sove.
Kommentarer