Kontrolcheck, 4 måneder efter operationen
I dag var jeg til kontrolcheck på OUH.
Efter min operation for 4 måneder siden, er det kun gået fremad. Når jeg tænker tilbage på hvordan jeg havde det ugen efter mit indgreb, bliver jeg meget positiv over hvor langt jeg er nået.
Jeg fik taget røntgenbillede i dag. Da min kirurg Stig kiggede på dem blev han rigtig glad, og sagde det hele så godt ud. Han havde været i tvivl om han skulle sætte flere skruer i, men valgte at holde indgrebet så "småt" som muligt, hvilket viste sig at være den helt rigtige løsning.
Lige efter operationen var den nederste del af min ryg stadig lidt skæv, men det havde næsten rettet sig helt op nu, så det var ikke et problem.
Han sagde at jeg bare skulle give den gas med træning og motion nu, så det har jeg tænkt mig at gøre.
Nogle "milepæle" jeg har opnået;
- Jeg har valgt idræt som mit valgfag. I starten var jeg meget usikker på hvor langt jeg skulle presse mig selv, og hvad min ryg kunne holde til. Nu render jeg rundt og spiller håndbold, fodbold og laver styrketræning. Jeg prøvede endda også at gå i bro til en idrætstime, det kunne jeg godt mærke lige var og presse den en tak for meget :D
- Jeg kan bøje mig forover helt ned. Ugerne efter operationen turde jeg ikke bøje mig ned, både fordi jeg ikke vidste om min ryg kunne klare det, og fordi jeg kunne fornemme den ikke var klar til det. Nu kan jeg røre jorden med min hænder når jeg bøjer mig frem, ret sejt!
- Jeg har været i badeland. Det her en milepæl, fordi det er det første offentlige sted jeg har været med et 18 cm langt ar på ryggen. Man er jo altid meget selvbevidst, så jeg tænkte alle ville kigge på det, men da jeg først var inde i badelandet, glemte jeg helt jeg overhovedet var blevet opereret.
Faktisk glemte jeg det så meget, at jeg lige ville tage en tur i en vandrutsjebane. Vandrutsjebanen var simpelthen for langsom, så for at speede lidt op lagde jeg mig ned. Lige i det jeg lagde mig ned kørte min ryg over nogle riller og det sagde "KLONK" "KLONK" hahahahah, det skulle jeg vist ikke have gjort.
- Jeg glemmer det hele tiden. Selvom det kun er 4 måneder siden jeg blev opereret, føles det som om det ligger utrolig langt væk, når jeg tænker på det. Der er sket så meget siden, måske er det derfor. Jeg er så glad for at jeg ikke går rundt og er overforsigtig og påpasselig med min ryg, men egentligt bare er, som jeg var før operationen.
Når jeg tænker tilbage på operationen bliver jeg så stolt over mig selv, hvilket måske lyder lidt selvfedt. Men tænk lige at jeg klarede det, endda uden så mange problemer, det er da for vildt. Op til operationen havde jeg været helt vildt nervøs, så at være på den anden side af det er SÅ rart.
Til alle jer der skal igennem det; Det er ikke så slemt, som I tror.
Det er selvfølgelig nemt for mig at sige, men jeg frygtede virkelig det værste, og det viste sig at være ok, det var selvfølgelig hårdt, men jeg klarede det, så kan du også.
Efter min operation for 4 måneder siden, er det kun gået fremad. Når jeg tænker tilbage på hvordan jeg havde det ugen efter mit indgreb, bliver jeg meget positiv over hvor langt jeg er nået.
Jeg fik taget røntgenbillede i dag. Da min kirurg Stig kiggede på dem blev han rigtig glad, og sagde det hele så godt ud. Han havde været i tvivl om han skulle sætte flere skruer i, men valgte at holde indgrebet så "småt" som muligt, hvilket viste sig at være den helt rigtige løsning.
Lige efter operationen var den nederste del af min ryg stadig lidt skæv, men det havde næsten rettet sig helt op nu, så det var ikke et problem.
Han sagde at jeg bare skulle give den gas med træning og motion nu, så det har jeg tænkt mig at gøre.
 |
| Mit nyeste røntgen billede og et billede før min operation |
 |
| Til venstre er det nyeste billede af mit ar, det til højre er to uger efter operationen. |
- Jeg har valgt idræt som mit valgfag. I starten var jeg meget usikker på hvor langt jeg skulle presse mig selv, og hvad min ryg kunne holde til. Nu render jeg rundt og spiller håndbold, fodbold og laver styrketræning. Jeg prøvede endda også at gå i bro til en idrætstime, det kunne jeg godt mærke lige var og presse den en tak for meget :D
- Jeg kan bøje mig forover helt ned. Ugerne efter operationen turde jeg ikke bøje mig ned, både fordi jeg ikke vidste om min ryg kunne klare det, og fordi jeg kunne fornemme den ikke var klar til det. Nu kan jeg røre jorden med min hænder når jeg bøjer mig frem, ret sejt!
- Jeg har været i badeland. Det her en milepæl, fordi det er det første offentlige sted jeg har været med et 18 cm langt ar på ryggen. Man er jo altid meget selvbevidst, så jeg tænkte alle ville kigge på det, men da jeg først var inde i badelandet, glemte jeg helt jeg overhovedet var blevet opereret.
Faktisk glemte jeg det så meget, at jeg lige ville tage en tur i en vandrutsjebane. Vandrutsjebanen var simpelthen for langsom, så for at speede lidt op lagde jeg mig ned. Lige i det jeg lagde mig ned kørte min ryg over nogle riller og det sagde "KLONK" "KLONK" hahahahah, det skulle jeg vist ikke have gjort.
- Jeg glemmer det hele tiden. Selvom det kun er 4 måneder siden jeg blev opereret, føles det som om det ligger utrolig langt væk, når jeg tænker på det. Der er sket så meget siden, måske er det derfor. Jeg er så glad for at jeg ikke går rundt og er overforsigtig og påpasselig med min ryg, men egentligt bare er, som jeg var før operationen.
Til alle jer der skal igennem det; Det er ikke så slemt, som I tror.
Det er selvfølgelig nemt for mig at sige, men jeg frygtede virkelig det værste, og det viste sig at være ok, det var selvfølgelig hårdt, men jeg klarede det, så kan du også.
Kommentarer
Hilsen Onkel Dunkel
Hilser fra kristine Dolleris